page


Klikkaa tähän lukeaksesi uutiskirje suomeksi:

www.nordvux.net/page/665/62008nvluutisia.htm

Smellið hér fyrir íslenska útgáfu:

www.nordvux.net/page/666/62008nvlfrettir.htm

NVL

Spændende efteruddannelsestilbud for voksenlærere, vejledere, konsulenter, læringsdesignere

På Voks. ped arbejdsmøde i september 2006, fremgik det af næsten alle oplæg, at lærere og voksenlærere burde tilbydes viden om og træning i at tilrettelægge læreprocesser, der fremmer nye innovative kompetencer.

Oplæggene tog afsæt i Rapporten "Fremtidens kompetencer" fra NVL og "Norden som global vinderregion" fra NMR. Der er brug for udvikling af kompetencer, der tilgodeser fremtidens arbejdsmarked og samfundets behov. Undervisere, lærere, vejledere, konsulenter mv. har en central rolle i dette arbejde.
NVL arbejdsgruppen "Voksenpædagogik" har derfor gennemført besøg, research, interview's på udvalgte institutioner, der har en "best practice" indenfor innovative arbejdsformer og læringsmiljøer.
Nordiske institutioner i Finland, Danmark, Sverige, Åland, Norge og Island i samarbejde med NVL udbyder et efteruddannelseskursus i foreløbig to moduler for deltagere, der arbejder med voksnes læreprocesser.

Innovative læreprocesser i praksis
Modul 1. "Læreren som facilitator - coach i en projektorganiseret institution" 16-19 september, "Teamacademy", Jyväskylä, Finland
Modul 2. "Underviseren "på scenen" - fra træning til performance gennem arbejde med teaterinspirerede æstetiske øvelser" 21-24 oktober, Tietgen kompetencecenter ,Odense og Performershouse Silkeborg.
Under udvikling, .
Modul 3. "Læreren som kususdesigner", Islands universitet, Island. Mere information følger.

Læs mere...

E-post: Maria.Marquard(ät)skolekom.dk
Norden

Ny nordisk trygdeportal

Trygdemyndighetene i de nordiske landene har gått sammen om en nettportal. Portalen gir informasjon om trygderegler for personer som bor, arbeider eller studerer i et annet nordisk land.
Adressen til portalen er www.nordsoc.org.
E-post: Ellen.Stavlund(ät)vofo.no
Danmark

Startskud til styrkelse af voksen- og efteruddannelsen i Danmark

Onsdag 18. juni 2008 foretager undervisningsminister Bertel Haarder (V) den officielle åbning af Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK).
Det nye nationale kraftcenter for viden om kompetenceudvikling og voksen- og efteruddannelse skal over de næste tre år bidrage til at styrke voksen- og efteruddannelsen og voksenvejledningen i Danmark.

Se program

Læs mere på NCK's hjemmeside www.ncfk.dk

E-post: Maria.Marquard(ät)skolekom.dk
Danmark

Voksenuddannelsesstøtte til fagspecifikke kurser

Som led i regeringens kvalitetsreform sikrer ny lov genindførelsen af muligheden for statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til fagspecifikke kurser
Loven er en opfølgning på aftaler mellem regeringen, KL, Danske Regioner, FTF, LO og AC om øget aktivitet på de fagspecifikke kurser. Målet er at styrke medarbejdernes faglighed og mobilitet gennem korterevarende uddannelsesforløb, der er rettet mod specifikke områder i den pågældende uddannelse.
Det har tidligere været muligt at få SVU til fagspecifikke kurser, men det blev afskaffet 1. januar 2003, da der var opstået et ønske om at sikre en mere målrettet anvendelse af de samlede midler til SVU.
Fagspecifikke kurser er erhvervsrettede undervisningsforløb af en til fire ugers varighed. Formålet med kurserne er faglig ajourføring og opkvalificering for personer, der tidligere har taget en videregående uddannelse. De fagspecifikke kurser afsluttes ikke med eksamen, og er således ikke formelt kompetencegivende.
Genindførelsen af SVU til fagspecifikke kurser betyder at de, som har en videregående uddannelse, får mulighed for at få støvet fagligheden af, få ny inspiration og komme videre inden for deres fag. Faggrupper som fx pædagoger, lærere og sygeplejersker får mulighed for at gennemføre korterevarende efteruddannelsesforløb, der er rettet mod områder inden for deres oprindelige uddannelse.
Ikrafttrædelse: 1. juli 2008.
www.uvm.dk/08/kurser.htm?menuid=6410
E-post: Maria.Marquard(ät)skolekom.dk
Danmark

Konference om projektet ”Ungdomsuddannelse til alle”

Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening har afholdt en konference om projektet ”Ungdomsuddannelse til alle” i Odense Congress Center. Der er brug for de unge på arbejdsmarkedet og på konferencen blev det diskuteret, hvordan man kan få flere unge i uddannelse.
Undervisningsministeren lagde op til, at samfundet i højere grad lytter til de unge. Det er udtryk for en tilpasning til en ny situation i samfundet. Det betyder dog ikke, at han vil slække på kravene til de unge.”
Det er købers marked. Vi bliver nødt til at rette os efter, hvad de unge vil have. Vi skal lytte til de unge, men de skal selvfølgelig ikke pakkes ind i vat,” sagde Bertel Haarder.
Undervisningsministeren lagde vægt på, at det er de svage unge, der skal hjælpes til at få en ungdomsuddannelse gennem bedre vejledning og mentorordninger.” Her kan frivillige mentorer faktisk vise sig at være de bedste. De unge har ikke mødt andet end lærere hele deres liv, og derfor kan en person uden for skolesystemet være et frisk pust og en stærk støtte,” sagde Bertel Haarder. Mange emner var til debat, bl.a, betydning af de unges større frihed og selvansvar, bedre og mere sammenhængende vejledning samt vigtigheden af fællesskab på skolerne.
Publikationen Perspektiver på Uddannelse (www.uvm.dk/08/documents/perspektiver.pdf) blev uddelt ved konferencen.
Læs mere www.uvm.dk/08/vat.htm?menuid=6410
E-post: Maria.Marquard(ät)skolekom.dk
Danmark

Nyt Danmarkskort for alle mellemlange videregående uddannelser

Alle mellemlange videregående uddannelser i Danmark er nu samlet i otte store professionshøjskoler.
Sammenlægningen er en af de mest omfattende reformer i uddannelsessektoren i nyere tid og trådte i kraft den 1. januar 2008. Sammenlægningen omfatter alle professionsbacheloruddannelser – det vil sige de mellemlange videregående uddannelser til blandt andet lærer, diplomingeniør, sygeplejerske, pædagog, fysioterapeut, socialrådgiver og jordemoder – samlet i syv store professionshøjskoler.
Den overordnede uddannelsespolitiske vision for professionshøjskolerne er at skabe uddannelsesinstitutioner, der kan give et ligeværdigt uddannelsestilbud med universiteterne, imødekomme et foranderligt arbejdsmarkeds behov og skabe nye uddannelser foruden at udvikle de eksisterende uddannelser. På denne måde vil professionshøjskolerne bidrage til at realisere regeringens målsætning om, at mindst halvdelen af alle unge i 2015 skal have en videregående uddannelse og at færdiggørelsesalderen reduceres.
En oversigt over det nye danmarkskort på uddannelsesområdet er nu tilgængeligt på
www.uvm.dk/07/images/professions.gif
E-post: Maria.Marquard(ät)skolekom.dk
Danmark

Højskoler vil samarbejde med formelle uddannelser

Undervisningsministeriet har afsat 3 mio. kr. hvert år fra 2007 - 2009 til styrkelse af højskolers og husholdnings- og håndarbejdsskolers udviklingsarbejde, herunder især til udvikling af samarbejdsmodeller mellem højskoler / HH-skoler og uddannelsesinstitutioner i det formelle uddannelsessystem.

Det oplyser Højskoleforeningens FFD’ s (Foreningen af Folkehøjskoler i Danmark) nyhedsbrev. Udviklingsmidlerne administreres af FFD og Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler (FAHH) i fællesskab. Midlerne, der fordeles af en særlig udpeget styregruppe, er opdelt i to puljer.

• Pulje 1 støtter projekter, der sigter mod at fremme uddannelsessamarbejde mellem højskoler/HH-skoler og formelle uddannelsesinstitutioner.
• Pulje 2 støtter projekter, der sigter mod at styrke de to skolerformers idémæssige og pædagogiske udvikling.

Vejledning i samarbejde
I forlængelse af højskoleudvalgets arbejde med at udvide mulighederne for samarbejde mellem højskoler og uddannelsesinstitutioner i det formelle system, har Undervisningsministeriet udarbejdet en vejledning, som tydeliggør en række modeller for samarbejdet.

Link til Netavisen

E-post: Maria.Marquard(ät)skolekom.dk
Finland

Nationellt digitalt bibliotek -projekt

förbättrar den elektroniska tillgängligheten till bibliotekens, arkivens och museernas material.
Undervisningsministeriet har startat ett projekt för ett nationellt digitalt bibliotek (2008-2011). Målet med projektet är att främja tillgängligheten till bibliotekens, arkivens och museernas elektroniska material och deras användbarhet i informationsnäten. Man skall också utveckla långtidsförvaringen av det elektroniska kulturarvsmaterialet.
www.minedu.fi/OPM/Tiedotteet/2008/06/digikirjasto.html?lang=sv
E-post: Ingrid Ronnow(ät)vsy.fi
Mer om: bibliotek
Finland

Avbrutna yrkeshögskolestudier kan fullbordas som arbetskraftsutbildning

Personer som avbrutit avläggandet av yrkeshögskoleexamen kan fullborda sin examen som arbetskraftspolitisk vuxenutbildning. Statsrådet fattade ett beslut om en förordningsändring den 29.5.2008. Förordningen träder i kraft den 1 september 2008.
Genom förändringen förbättrar man tillgången till kompetent arbetskraft med yrkeshögskoleexamen för arbetsgivarna och å andra sidan förebygger man utslagning av personer som avbrutit studierna genom att bereda dem möjlighet att slutföra studierna.
www.tem.fi/?89507_m=91719&l=sv&s=2467
E-post: Ingrid.Ronnow(ät)vsy.fi
Finland

Stiftelseurkunden för Aalto-högskolan undertecknas i juni

Statsrådet gav torsdagen den 29 maj undervisningsminister Sari Sarkomaa fullmakt att underteckna stiftelseurkunden och stadgarna för den högskolestiftelse som ska grundas (det s.k. innovationsuniversitetet). Det nya universitetet, som bildas av Tekniska högskolan, Helsingfors handelshögskola och Konstindustriella högskolan, kommer att få namnet Aalto-högskolan.
www.minedu.fi/OPM/Tiedotteet/2008/05/saadekirja.html?lang=sv
E-post: Ingrid.Ronnow(ät)vsy.fi
Island

Nye tal fra Islands Statistik om elevers afsluttede eksamen ved 24 års alderen

Den 3. juni udkom en rapport hos Islands Statistik hvor man har undersøgt studie og afsluttede eksamen hos individer som er født i Island året 1982. Ved undersøgelsen støttede man sig til Islands Statistik's register over elever og deres afsluttede eksamen med fokus på hvilke n uddannelse disse individer havde afsluttet i 2006, året da de fyldte 24 år.

En trediedel har ikke afsluttet videreuddannelse ved 24 års alderen
Årgangen 1982 tæller ifl. Islands Statistik 4.352 individer. 2.701 af dem har afsluttet e eller anden uddannelse ifl. Islands Statistik's register over afsluttede eksamen året 2006 eller 62,1% af årgangen. Langt de fleste havde afsluttet videreuddannelse. 
De, som ikke er blevet registreret i noget studie, er 224 eller 5,1% af årgangen og knap en trediedel af årgangen eller 1.427 individer er blevet registreret i en eller anden uddannelse men har ikke afsluttet den. 

Flere kvinder end mænd har afsluttet en eller anden uddannelse
Islands Statistik's tal viser at kvinder er forholdsvis langt flere end mænd i den gruppe som har afsluttet eksamen. 96,5% kvinder  og 93,2% mænd har siddet på skolebænken i Island og 69,7% af kvinderne har afsluttet en eller anden uddannelse mens tallet for mænd er  55%.

Forholdsvis færre afslutter eksamen ude på landet end i hovedstadsområdet
Forholdsvis flere afslutter eksamen i hovedstadsområdet end ude på landet. Stor forskel findes der blandt mænd efter landsdel. Den er lavest på Vestfjordene eller 36,3% men højest i Reykjavik eller 57,2%. Mindre forskel findes der blandt kvinder, de færreste kvinder afslutter eksamen i Sudurnes eller 51,1% mens de fleste kommer fra hovedstadsområdet uden Reykjavik eller 69,8%.

Flere mænd end kvinder afslutter erhvervsuddannelse
Nogle har afsluttet eksamen af flere end en linie og er antal afsluttede uddannelser derfor højere end antal elever. Afsluttet videreuddannelse af boglig linie er om 60% af alle afsluttede videreuddannelser og når man undersøger højeste afsluttede eksamen er det studentereksamen det mest almindelige eksamen som årgangen 1982 afslutter. Seks af hver ti kvinder afslutter eksamen af boglig linie men seks af hver ti mænd afslutter erhvervsuddannelse.

Rapporten findes på Islands Statistik's hjemmeside:
www.hagstofa.is/Utgafur/Utgafur-eftir-efni/Skolamal

Anna Vilborg Einarsdóttir
E-post: anna(ät)frae.is
Mer om: studieavbrott
Island

Undervisning i islandsk for indvandrere

Undervisningsministeriets projektledelse om undervisning i islandsk for indvandrere holdte et møde om projektets status for nylig.
Regeringen vedtog i året 2006 at uddele 100 mill. ISK til undervisning i islandsk for indvandrere i året 2007 under undervisningsministeriets ledelse. En særlig projektgruppe blev oprettet i anledning af dette. Pga. en stor vækst i efterspørgsel efter økonomisk støtte til oprettelse af kurser besluttede regeringen i juni 2007 at uddele ekstra 100 mill. ISK til projektet. Althing vedtog så endnu et bidrag på 200 mill. ISK af år 2008 budget.
Projektledelsen præsenterede en rapport om opgavens fremgang indtil nu. Islands Universitets Social videnskabelige fakultet gjorde rede for resultater af en undersøgelse som blev sendt ud blandt dem som fik økonomisk støtte, sidste år. Efter forskellige præsentationer af eksperter indenfor voksenpædagogik, arbejdslivet og arbejdsforeninger foregik der åben diskussion om de næste skridt i udviklingen af undervisning i islandsk for indvandrere.
www.menntamalaraduneyti.is/
frettir/Frettatilkynningar/nr/4560
Anna Vilborg Einarsdóttir
E-post: anna(ät)frae.is
Norge

Ny diskriminerings- og tilgjengelighetslov er vedtatt i Norge

Loven vil gi personer med nedsatt funksjonsevne et rettslig vern mot diskriminering. Loven inneholder også en tilgjengelighetsdel som gir en plikt til universell utforming av våre felles fysiske møteplasser og omgivelser.
Du kan lese mer her www.regjeringen.no/nb/dep/bld.html?id=298
E-post: Ellen.Stavlund(ät)vofo.no
Mer om: hinder, jämlikhet
Norge

Opp og ned i kursverdenen

Folk i Norge vil fortsatt gå på kurs. Godt over halvparten er kvinner, og håndverks- og estetiske fag topper statistikken fra studieforbundene.
Studieforbundene i Norge registrerte 490 000 deltakere i 2007. Det er en nedgang på 16000. Mens frittstående fjernundervisningsinstitusjoner kunne rapportere 22000 fullførte kurs og en økning på 6%.
E-post: Ellen.Stavlund(ät)vofo.no
Sverige

Minskning av antalet studerande i komvux

Under hösten 2007 studerade 116 300 personer i kommunal vuxenutbildning. Det är en minskning med 21 procent sedan hösten 2006. Detta visar Skolverkets redovisade regeringsuppdrag om omfattning, innehåll och form för kommunal vuxenutbildning.
Länk till Skolverkets sidor
E-post: Gun.Lundberg(ät)kristianstad.se
Sverige

Legitimation och skärpta behörighetsregler för lärare

I betänkandet Legitimation och skärpta behörighetsregler (SOU 2008:52) föreslås bland annat att det ska krävas legitimation för att en lärare ska vara behörig att undervisa i skolan och för att ansvara för det pedagogiska arbetet i en barngrupp i förskolan. Utredningen föreslår också att ett godkänt provår genomförs efter lärarexamen för att få legitimation. Systemet med lärarlegitimation och förskollärarle-gitimation föreslås träda i kraft i två steg under 2010.
www.regeringen.se/sb/d/10005/a/105620
E-post: Gun.Lundberg(ät)kristianstad.se
Åland

Jansson utvecklar system för validering

Ålands landskapsregering har utsett Robert Jansson till projektledare med uppdrag att utveckla ett system för validering på Åland. Kontaktuppgifter: 
Projektet Validering på Åland
Projektledare Robert Jansson, tel. +358 18 25248, +358 40 7529191
robert.jansson(ät)regeringen.ax
Viveca Lindberg
E-post: vivve.lindberg@living.ax
Mer om: validering
Europa

2,000 new Master's students to receive scholarships from Erasmus Mundus

More than 2,000 students and 450 teaching staff from outside Europe have been selected to receive an Erasmus Mundus scholarship for the academic year 2008/09. These scholarships will allow them to study in Europe for one or two years and obtain a Master's degree from one of the 103 top-quality Erasmus Mundus Masters Courses offered by consortia of European higher education institutions.
In 2008, a total number of 17 new partnerships of Erasmus Mundus Masters Consortia with higher education institutions in non-European countries were selected. Altogether, they encompass 62 universities from 28 different third countries.
The partnerships allow European higher education institutions, scholars and students to strengthen their ties with other higher education environments in the world. One of the characteristic features of the Erasmus Mundus programme is that student grantees follow their courses in at least two universities located in different European countries. This gives them the additional opportunity to learn about European cultures, languages and academic systems.
Read more… 
E-post: Antra.Carlsen(ät)cfl.se