Text/HTML

OWS

OWS

OWS

I Danmark taler vi dansk

Nye indvandrersprog som blandt andet arabisk har meget lav status i det danske samfund. Budskabet til indvandrere, flygtninge og deres efterkommere er, at deres modersmål ikke duer til noget, for her taler vi dansk og ønsker ikke at stimulere minoritetssprog, påpeger lektor Helle Lykke Nielsen. Vi er i fuld gang med at skaffe os af med sproglige ressourcer, som efterspørges i mange dele af samfundet i en globaliseret hverdag, beklager hun.

Af: Karen Brygmann

Der er rift om bachelorer og kandidater fra Syddansk Universitet i Odense, som har kombineret færdigheder i arabisk sprog med viden om økonomi eller kommunikation. Danske eksportvirksomheder, politi, efterretningstjeneste og militær samt undervisningssektoren blandt andet har brug for den ressource, de unge forlader universitetet med.
På den baggrund er det paradoksalt for lektor Helle Lykke Nielsen, der er ansvarlig for den sproglige del af kombinationsuddannelserne, at konstatere, at mange af de studerende med arabisk baggrund har temmelig ringe forudsætninger i arabisk sprog ved studiestart.
- Over 85 procent af dem, vi testede sidste sommer med henblik på eventuelt at give merit på op til to år af den sproglige del af uddannelsen, bestod ikke prøven. De startede i stedet studiet på lige fod med etnisk danske studerende, der ikke har forhåndskundskaber i arabisk, fortæller hun.

Undervisning i modersmål forsvundet

Ikke mindst de unge selv bliver overraskede over, at deres kundskaber i arabisk ikke rækker til, at de kan få merit.
- Vi taler sproget med vores forældre og ser ind imellem arabisk tv, fortæller de. Ofte har de da også en god udtale og et latent ordforråd, men det store flertal mangler helt grundlæggende skrive- og læsefærdigheder til at kunne bestå første årsprøve, konstaterer Helle Lykke Nielsen.
Mens flere og flere sektorer i samfundet efterspørger arabisksproget arbejdskraft, er der fra politisk hold taget skridt til at begrænse undervisning i minoritetssprogene. Den statslige støtte til modersmålsundervisning i folkeskoleregi er fjernet. Og de økonomisk trængte kommuner har i dag næsten alle stoppet tilbudene om modersmålsundervisning.
- Arabisk er i dag næststørste fremmedsprog ved Syddansk Universitet, kun overgået af engelsk. Det er et signal om, at vi lever i en global verden og har brug for de ressourcer, mennesker udefra bringer til landet. Derfor burde vi blandt andet i folkeskolen favorisere sprog som tyrkisk og arabisk, ligesom vi opmuntrer elever, der er særligt gode til engelsk eller svømning. Samfundet har brug for de ressourcer, hører vi fra blandt andet sundhedsvæsen og domstole, der råber på kvalificerede tolke, noterer Helle Lykke Nielsen.

Politikere ude af trit

Mens underviserne i Odense nærmest år for år kan registrere et stigende sprogtab blandt de unge med arabisk baggrund, anser man fra politisk hold fortsat minoritetssprogene for en trussel mod danskheden og en vellykket integration, oplever lektoren.
- Politikerne er ude af trit med virkeligheden. Deres billede af, at store minoritetsgrupper taler og skriver dårligt dansk, men flydende arabisk, tyrkisk eller urdu passer simpelthen ikke. Minoritetssprogene risikerer tværtimod næsten at forsvinde, hvis ikke vi giver dem en officiel status på linje med den minoritetsbeskyttelse som grønlandsk, færøsk og tysk nyder i det danske samfund, siger Helle Lykke Nielsen.

OWS

Diskutera artikeln i

Forum






Helle Lykke Nielsen, der er ansvarlig for den sproglige del af kombinationsuddannelserne, ved Syddansk Universitet i Odense. Foto: DPU:s arkiv
Helle Lykke Nielsen, der er ansvarlig for den sproglige del af kombinationsuddannelserne, ved Syddansk Universitet i Odense. Foto: DPU:s arkiv