page

DEMOS Nyt 2006


DEMOS start konferencen på LO Skolen i Helsingør var på mange måder vellykket. I de mange indkomne evalueringer er der gode og kritiske kommentarer og forslag, som vil indgå i det videre arbejde med processen, hvidbogen og kommende konferencer.

Fra de 50 engagerede deltagere har vi alt modtaget 26 evalueringer. Hvorfra vi har plukket følgende korte og markante synspunkter:

• Der er flere, der ønskede mere tid til ide, projekt og erfaringsudveksling på konferencen og i workshoppene
• For stor svensk dominans. De svenske deltagere savnede de danske folkehøjskoler
• Flere gav udtryk for at der savnedes repræsentanter fra det multikulturelle foreningsliv
• Enkelte gav udtryk for at sproget kan være en barriere – selv i Norden

Og det er vigtigt at huske at dialogen fortsætter på webben. Med dette Nyhedsbrev åbnes for diskussion i relation til temaerne fra startkonferencen og hvidbogen. Desuden er NVL’s hjemmeside åben for projektpræsentation.

Midvejskonference i Norge
Den planlagte midtvejskonference, der skulle have fundet sted i  Norge i begyndelsen af  april er rykket til 24. – 25. august.

Videre debat og nationale aktiviteter

Med dette nyhedsbrev vil vi derfor gerne invitere til fortsat og udvidet debat på webben og nationalt. På NVLs hjemmeside kan du se konferenceoplæggene fra Ove Korsgaard, Erik Amnå og Bjørn Wallen.
Vi opfordrer også til at der afholdes nationale Roundtables med afsæt i de centrale diskussioner fra DEMOS startkonferencen og perspektivet i hvidbogen og processen.
Ideer og inspiration til temaer og indhold til forårets nationale diskussioner vil kunne udveksles via webben.
DEMOS Sekretariat medvirker og formidler gerne debat, indlæg og oplægsholdere.
Yderligere information om DEMOS via www.nordvux.net, hvor der også er mulighed for at komme i debat med folkene bag DEMOS alle de øvrige interessenter.

Folkeoplysningen i farligt farvand

- Til inspiration til den konferenceopfølgende debatFolkeoplysningen i Norden befinder sig mellem marked, stat og civilsamfund. Folkeoplysningens selvforståelse er imidlertid ideologisk forankret i de politiske og folkeoplysende organisationer og det dermed forbundne arvegods. Og identiteten formuleres oftest i tæt relation til civilsamfundet.
Både folkehøjskolerne, aftenskolerne, de store oplysningsforbund og folkeoplysningens paraplyorganisationer påberåber sig ofte at folkeoplysningen er unik. Den kan noget helt særligt. Og kan derfor gøre krav på særlige forhold. Men vi har dog ofte meget vanskeligt ved at præcisere, hvad dette særegne består i.
Mange andre uddannelses- og kulturaktører kan med god ret sige, at de også har overtaget folkeoplysningens metoder og praksis. Så hvad er det særegne?
I Danmark har vi gennem længere tid eftersøgt fremtidens folkeoplysning i forskellige forklædninger. Måske er det på tide at fokusere på nutidens folkeoplysning. De nutidige udfordringer og få justeret selvforståelsen.
Det er jo ikke udfordringer, der mangler.
I hverdagen pendler organisationerne oftere mellem marked og stat. Forretningen skal løbe rundt. Selvopfattelsen med den stærke ideologiske fundering er dog ikke i overensstemmelse med den meget kommercielle praksis.
Den ideologiske forankring tilsiger, at folkeoplysningen skal engagere sig socialt og politisk og bl.a. være med til at skabe bedre grundlag for demokrati, aktivt medborgerskab og livslang læring.
Det er imidlertid de færreste af aftenskolens deltagere som går til demokrati. De går til dans og - naturligvis, meget andet. Gennem de senere år har aktivering og socialt arbejde grænsende til behandling været store og vigtige aktiviteter i de folkeoplysende organisationer og aftenskoler. Staten tilkalder ofte folkeoplysningen for at løse opgaver med socialt ansvar, information og debat.
Især i opgaverne med socialt ansvar er det vigtigt at folkeoplysningen er sig bevidst, at der kan ske og sker en ansvarsforskydning. Den slags opgaver klæber. Og hvis det går galt. Hvem har så ansvaret? Er folkeoplysningen blevet en myndighed?
I markedet er der naturligvis både kunder og almindelige markedsvilkår med konkurrence og alt hvad det indebærer.

Balance mellem forretning og folkeoplysning

For at sikre legitimiteten skal folkeoplysningen (udover at være forretning) også være autonom med frie tilrettelæggelsesformer. Deltagerne skal have stor indflydelse på indhold og tilrettelæggelsesformer. For ikke at tale om resultatets værdi for samfundet og forskellige folkelige grupperinger og individer. Der skal være balance mellem forretning og folkeoplysning.
Udfordringen består derfor i at folkeoplysningen vedvarende skal definere sig og profilere sig. Om det bliver lettere, hvis folkeoplysningen lovgivningsmæssigt får friere tilrettelæggelsesformer vil blive interessant at følge. Hvis ikke vi formår det, risikerer vi, at farvandet mellem stat, marked og civilsamfund bliver folkeoplysningens Bermudatrekant. Det farvand hvor folkeoplysningen udvandes og til sidst forsvinder.
Denne diskussion er langt fra slut. Den er lige begyndt og er i høj grad aktuel og en vedvarende udfordring for folkeoplysningen.
På DEMOS start konferencen problematiserede Erik Amnå folkeoplysningens opgave og udfordringer med hensyn til at styrke den sociale kapital og dermed den grundlæggende tillid i samfundet. Det er afgørende at folkeoplysningen også forholder sig kritisk til egen praksis og til sin afhængighed af stat og kommune som opgavestillere.
Folkeoplysningens særpræg er jo ikke meget bevendt, hvis det blot er retten til vedvarende at påberåbe en egenart uden at være i stand til at eksplicitere den og omsætte den i handling.
Ambitionen med DEMOS er at skabe en nordisk tænketank, som i politik og praksis sammenkobler vigtige forskningsindsatser indenfor de nordiske magt- og demokratiudredninger med den nordiske folkeoplysnings pædagogiske og praktiske kompetence.
Målet med DEMOS er at skabe en deliberativ læringsproces, som leder til et nyt politik-dokument indenfor temaområdet, en nordisk hvidbog om demokrati, aktivt medborgerskab og livslang læring. Deliberativt demokrati er en moderne demokratiteori baseret på samtale og diskuterende debatter.
I denne proces er det vigtigt præcis som en af deltageren skrev i evalueringen at vi diskuterer folkeoplysningens opgave og rolle i samfundet og folkeoplysningspolitiske strategier i Norden for at skabe rimelige vilkår for virksomheden på folkehøjskoler og i studieforbund.
Hvordan ser en proaktiv strategi ud i forhold til stat/folketing/kommune i relation til civilsamfundets organisationer og behov?

Hvidbogen - Orientering om indhold og struktur

Hvidbogen bygges op over følgende:
• Et kapitel om, hvordan folkeoplysningen gerne vil gå fra at være høringsberettiget til proaktiv, herunder folkeoplysningens reaktion på magt og demokratiudredningerne. Den offensive karakter skal også fremgå sprogligt.
• Et kapitel om baggrunden. Sammenfatning af de nordiske magt- og demokratiudredninger.
• Et kapitel om medborgerskab og mangfoldighed. Hvilke konsekvenser har det for folkeoplysningen, når vi anskuer medborgeren på lokal plan, europæisk plan og globalt plan? Der findes mange gode eksempler på praksisnetværk og samarbejder, hvoraf mange har et europæisk og globalt perspektiv.
• Et kapitel om rettigheder. Hvad betyder det for fællesskaberne, at vi lever i en verden, hvor individualisering og juridisk rettighedstænkning bliver mere og mere fremherskende?
• Et kapitel om social kapital med vægt på tillidsstrukturer og fællesskaber i civilsamfundet. Herunder idrætsbevægelsen som integrationsfremmende. En stor del af aktiviteterne i folkeoplysningen har ikke med politik at gøre, men er stadig væsentlige som social kapital og basic trust i et samfund. Er det staten, der skal være garant for demokratiet? Hvad betyder det for folkeoplysningen i Norden?

Forskellene mellem de nordiske varianter i folkeoplysningen skal også fremgå af hvidbogen. I et sådant skrift skal organisationernes selvforståelse medtænkes og problematiseres. Et vigtigt emne er de etniske minoriteter og globaliseringen, som også slår igennem i folkeoplysningen. Hvidbogen og produktionen af denne vil komme til at have en tæt kobling til konferencerne.

Kalender:
• Redationsgruppemøde d. 28. marts i København
• Midtvejskonference i Norge d. 24. – 25. august på Svenskhemmet, Oslo
• Demokratikonference i Stockholm, 30. november – 1. december

Øvrige konferencer:
I rörelse – ett heldagsseminarium om fokrörelserne och demokratin, d. 15. marts hos ABF i Stocholm. For yderligere information se www.arenaprogram.se/arenaprogram.