Text/HTML

OWS

OWS

OWS

Förmedling av forskningsresultat


Der er både i Norden og EU en øget politisk opmærksomhed på nødvendigheden af, at styrke forskningen og ikke mindst implementeringen af forskningsresultater i arbejds- og samfundsliv. Der er brug for at udvikle nye samfundsmæssige strukturer og holdbare løsninger, og der er brug for innovativ udvikling af produkter og arbejdsformer for at klare sig i en global konkurrence og bevare den nordiske velfærdsmodel.

I de nordiske lande foregår der en omfattende forskning inden for feltet voksnes læring i uddannelse og arbejdsliv. Forskningen omhandler temaer indenfor et bredt felt af voksnes læring bl.a. folkeoplysning, formel uddannelse, læring i arbejdsliv, realkompetence, vejledning, innovation mm. Der er tradition for gode personlige og organisatoriske kontakter mellem nordiske forskere og forskningsmiljøer, men det er stadig en udfordring at formidle og omsætte forskningsresultater til praksis.

NVL’s særlige fokus er at styrke kontakt og samarbejde mellem forskere og praktikere. Formålet er, at formidle, udvikle og implementere nye forskningsresultater i praksis og fremme kontakten mellem forskere og praktikere.

NVL arbejder med forskning om voksnes læring på flere måder:

• NVL etablerer fortløbende tematiske og tidsbegrænsede nordiske arbejdsgrupper, der indsamler og formidler information om aktuelle temaer ,dels på NVL’s hjemmeside og dels på seminarer og konferencer. Deltagere i grupperne er nordiske forskere.  De tematiske arbejdsgrupper gennemfører om muligt forsker-praktiker møder i samarbejde med relevante aktører og projekter fra praksis.

• Forskere med speciel viden indenfor NVL’s indsatsområder indgår i ekspertnetværk og arbejdsgrupper og medvirker til at kvalificere netværkenes udviklingsarbejde, rapporter og resultater.

• På NVL’s hjemmeside formidles viden om aktuelle rapporter, forskningsresultater, litteratur og konferencer, som omhandler voksnes læring.

OWS

Foto: Johannes Jansson /norden.org
Foto: Johannes Jansson /norden.org

Arbejdsgrupper om forskning
HTML


Läs också artiklar om folkbildningsforskning i

www.dialogweb.net

Intervjuer med:

Linkki suomenkieliseen versioon löytyy artikkeleiden alussa.