Text/HTML

OWS

OWS

OWS

Voksenpædagogik

NVL’s arbejde med voksenpædagogik har siden 2006 haft et særligt fokus på kvalitet gennem kompetenceudvikling af voksenlærere. Arbejdet er foregået i forskellige faser og med forskelligt indhold.

2006-2010

Fra 2006 -2010 gennemførte arbejdsgruppen ”Voksenpædagogik” en undersøgelse af behovet for særlige voksenlærerkompetencer i innovative læringsmiljøer. På baggrund af undersøgelsen gennemførtes et udviklingsprojekt i form af 3. pilotkurser, der blev evalueret . Udviklingsprojektet og arbejdsgruppen blev afsluttet med rapporten ”Innovative læreprocesser i praksis”. Innovative lærekompetencer, hvori indgik anbefalinger for videre arbejde.
Link til rapport: PDF

Aktuelt arbejde 2010-2012

I 2010 blev afholdt to nordiske arbejdsseminarer med fokus på relevante ideer til og behov for videre nordisk arbejde indenfor voksenpædagogik. Der etableredes to undergrupper.
En gruppe diskuterer etablering af en nordisk masteruddannelse i voksenpædagogik. Udvalgte repræsentanter arbejder med dette under ledelse af Hrobjartur Arnasson, Islands universitet. Dette arbejde følges nu op i 2012.

Kortlægning af krav til og uddannelsesmuligheder for den nordiske voksenlærer
Den anden gruppe beskrev behovet for en kortlægning af krav til og uddannelsesmuligheder for den nordiske voksenlærer. SVL, Rådgivningsgruppen for voksenuddannelse gik videre med ideen og uddelegerede kortlægningsopgaven til NCK, Nationalt center for kompetenceudvikling, DK. NCK gennemførte kortlægningen i tæt samarbejde med NVL’s nordiske netværk indenfor voksenpædagogik. I kortlægningen indgår formelle krav og skolelederes oplevede behov for særlige voksenpædagogiske kompetencer.

Link til Kortlægningen: PDF 

Aktuelt i 2012
inviteres relevante aktører fra alle nordiske lande og sektorer til tre opsamlende og fremadrettede møder med det formål at afklare muligheder og interesser for etablering af nordiske kurser og efteruddannelser for nordiske voksenlærere. Årets opgave er udsprunget af NVL’s samarbejde med NCK om gennemførelsen af kortlægningen ”Den nordiske voksenlærer – formelle krav til og uddannelsesmuligheder for den nordiske voksenlærer.” Kortlægningens resultater og anbefalinger er diskuteret med praktikere på tre nationale seminarer i henholdsvis Sverige, Norge og Island, link til de tre seminarer der supplerede med deres ønsker, nytænkende ideer og anbefalinger til efteruddannelse på nordisk niveau. Resultaterne fra kortlægning og seminarer danner grundlag for diskussion og ideer til gennemførelse af konkrete efteruddannelsestilbud på flere niveauer bl.a. master, diplom, kortere kurser, fagligt specifikke kurser mv. der kan supplere eksisterende uddannelser. Fokus og diskussionsområder vil bl.a. være, hvad er det særligt relevante nordiske perspektiv, uddannelsestilbud med trænende og erfaringsbaserede arbejdsformer, didaktiske voksenpædagogiske overvejelser, uddannelsestilbud der gennemføres i autentiske læremiljøer.

Det første møde gennemføres i foråret. Afhængigt af interesse og realistiske muligheder følges det første møde i løbet af efteråret op af et fælles møde med andre af NVL’s netværk og arbejdsgrupper, der arbejder med innovation og behov for voksenlærerkompetencer relateret til specifikke temaområder.
I arbejde med kortlægningen, de nationale seminarer og et forskerseminar blev strukturelle innovative tiltag til organisering af efteruddannelse af voksenlærere tydelige. NVL etablerer derfor i foråret 2012 en nordisk arbejdsgruppe med repræsentanter fra OSAAVA i Finland, projektet ”JämBredd” på Mälardalens högskola” og VUC Nordjylland. Gruppen har til opgave at diskutere og beskrive de faktorer og vilkår, der kan fremme eller hæmme denne nye form for netværksbaserede, regionale organisering af efteruddannelse for voksenlærere. Gruppen fremlægger deres arbejde på det norske formandsskabs konference om ”Innovation” i juni.


Mer om: innovation

OWS

Foto: Johannes Jansson /norden.org
Foto: Johannes Jansson /norden.org

Træf, seminarer og konferencer 2011-2012
Reykjavik, Island 12.1.2012:
HTML

Köpenhamn, Danmark, 28.9.2011:
HTML

Oslo, Norge 7.9.2011:
HTML

Biskops Arnø, Sverige, 5.5.2011:
HTML