Voksenuddannelse som svar på personlige udfordringer

Motiverne for at engagere sig i voksenuddannelse kan spænde vidt. Men ofte er det et af de steder, folk søger hen, når de leder efter svar på store personlige udfordringer.

Af Karen Brygmann, foto S. Sigbjørnsen/ Stavanger 2008 /norden.org

Tyske forskere forsøger nu at kaste lys over betydningen af livslang læring over et længere livsforløb. Ved at foretage grundige, biografiske interviews med folk, som for 25 år siden var deltagere eller undervisere ved en række tyske voksenuddannelsescentre, vil forskerne belyse i hvilken grad, deltagerne selv oplever en sammenhæng mellem deres øvrige liv og personlige udvikling og deres engagement i voksen- og efteruddannelse.
- Voksenuddannelse kan være svaret på, hvad vi skal lave tirsdag aften for at komme ud blandt andre mennesker, men det er også stedet, vi søger hen, når vi leder efter svar på store personlige udfordringer, forklarede Christiane Hof og Monika Fischer, henholdsvis Flensburg og Frankfurt/Main Universitet, da de præsenterede deres igangværende arbejde ved den nordiske forskerkonference inden for voksenuddannelse.

Videre i livet med filosofi

De bygger oven på interviews, der blev lavet i midten af 1980’erne med den samme gruppe mennesker. På den måde vil forskerne kunne belyse et langt udviklingsperspektiv og blandt andet se, hvordan deltagernes egne fortolkninger af motiver og udbytte bag deres engagement kan ændre sig over tid.
- En af dem, vi interviewer, følte som ung et stort behov for at sætte sig ud over sin meget religiøse opdragelse. Derfor fulgte hun kurser i filosofi og var meget optaget af det i sin tid. Men når hun i dag ser tilbage, er det andre ting, hun tillægger størst betydning i den del af hendes livsfase. Hun fik overvundet problemerne med sin baggrund og rettede snart sit fokus andre steder hen, tolker vi. Og i dag kan hun dårligt huske, at hun skulle have været særligt optaget af filosofi, lød et eksempel fra de to forskere.

Fra fredsbevægelse til selvrealisering

Det er i høj grad deltagernes egne fortolkninger af deres engagement i formel og uformel voksenuddannelse og deres oplevelser af personlige udvikling i relation til det, forskerne vil studere og analysere.
Mange af deltagerne var i trediverne, da de første gang blev interviewet. De var i en fase, hvor de typisk etablerede sig med familieliv og indledte deres professionelle karriere. I dag er fokus ikke længere rettet imod at få tilværelsen med job og småbørn til at hænge sammen, men snarere imod, hvordan den kommende seniortilværelse skal udvikle sig.
Samtidig vil et spand af 25 år også afspejle en samfundsudvikling, som deltagerne er del af. Fra 1980’erne med kvindefrigørelse, en spirende økologisk bevidsthed og internationale fredsbevægelser til starten af et nyt årtusinde, hvor interviewene i højere grad kredser om erhvervsmæssige ambitioner og ønsker om selvrealisering.