Förstora eller Förminska

Klikkaa tähän lukeaksesi uutiskirje suomeksi:

www.nordvux.net/page/665/62008nvluutisia.htm

Smellið hér fyrir íslenska útgáfu:

www.nordvux.net/page/666/62008nvlfrettir.htm

NVL

Spændende efteruddannelsestilbud for voksenlærere, vejledere, konsulenter, læringsdesignere

På Voks. ped arbejdsmøde i september 2006, fremgik det af næsten alle oplæg, at lærere og voksenlærere burde tilbydes viden om og træning i at tilrettelægge læreprocesser, der fremmer nye innovative kompetencer.

Oplæggene tog afsæt i Rapporten "Fremtidens kompetencer" fra NVL og "Norden som global vinderregion" fra NMR. Der er brug for udvikling af kompetencer, der tilgodeser fremtidens arbejdsmarked og samfundets behov. Undervisere, lærere, vejledere, konsulenter mv. har en central rolle i dette arbejde.
NVL arbejdsgruppen "Voksenpædagogik" har derfor gennemført besøg, research, interview's på udvalgte institutioner, der har en "best practice" indenfor innovative arbejdsformer og læringsmiljøer.
Nordiske institutioner i Finland, Danmark, Sverige, Åland, Norge og Island i samarbejde med NVL udbyder et efteruddannelseskursus i foreløbig to moduler for deltagere, der arbejder med voksnes læreprocesser.

Innovative læreprocesser i praksis
Modul 1. "Læreren som facilitator - coach i en projektorganiseret institution" 16-19 september, "Teamacademy", Jyväskylä, Finland
Modul 2. "Underviseren "på scenen" - fra træning til performance gennem arbejde med teaterinspirerede æstetiske øvelser" 21-24 oktober, Tietgen kompetencecenter ,Odense og Performershouse Silkeborg.
Under udvikling, .
Modul 3. "Læreren som kususdesigner", Islands universitet, Island. Mere information følger.

Læs mere...

E-post: Maria.Marquard(ät)skolekom.dk
Danmark

Voksenuddannelsesstøtte til fagspecifikke kurser

Som led i regeringens kvalitetsreform sikrer ny lov genindførelsen af muligheden for statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til fagspecifikke kurser
Loven er en opfølgning på aftaler mellem regeringen, KL, Danske Regioner, FTF, LO og AC om øget aktivitet på de fagspecifikke kurser. Målet er at styrke medarbejdernes faglighed og mobilitet gennem korterevarende uddannelsesforløb, der er rettet mod specifikke områder i den pågældende uddannelse.
Det har tidligere været muligt at få SVU til fagspecifikke kurser, men det blev afskaffet 1. januar 2003, da der var opstået et ønske om at sikre en mere målrettet anvendelse af de samlede midler til SVU.
Fagspecifikke kurser er erhvervsrettede undervisningsforløb af en til fire ugers varighed. Formålet med kurserne er faglig ajourføring og opkvalificering for personer, der tidligere har taget en videregående uddannelse. De fagspecifikke kurser afsluttes ikke med eksamen, og er således ikke formelt kompetencegivende.
Genindførelsen af SVU til fagspecifikke kurser betyder at de, som har en videregående uddannelse, får mulighed for at få støvet fagligheden af, få ny inspiration og komme videre inden for deres fag. Faggrupper som fx pædagoger, lærere og sygeplejersker får mulighed for at gennemføre korterevarende efteruddannelsesforløb, der er rettet mod områder inden for deres oprindelige uddannelse.
Ikrafttrædelse: 1. juli 2008.
www.uvm.dk/08/kurser.htm?menuid=6410
E-post: Maria.Marquard(ät)skolekom.dk
Danmark

Konference om projektet ”Ungdomsuddannelse til alle”

Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening har afholdt en konference om projektet ”Ungdomsuddannelse til alle” i Odense Congress Center. Der er brug for de unge på arbejdsmarkedet og på konferencen blev det diskuteret, hvordan man kan få flere unge i uddannelse.
Undervisningsministeren lagde op til, at samfundet i højere grad lytter til de unge. Det er udtryk for en tilpasning til en ny situation i samfundet. Det betyder dog ikke, at han vil slække på kravene til de unge.”
Det er købers marked. Vi bliver nødt til at rette os efter, hvad de unge vil have. Vi skal lytte til de unge, men de skal selvfølgelig ikke pakkes ind i vat,” sagde Bertel Haarder.
Undervisningsministeren lagde vægt på, at det er de svage unge, der skal hjælpes til at få en ungdomsuddannelse gennem bedre vejledning og mentorordninger.” Her kan frivillige mentorer faktisk vise sig at være de bedste. De unge har ikke mødt andet end lærere hele deres liv, og derfor kan en person uden for skolesystemet være et frisk pust og en stærk støtte,” sagde Bertel Haarder. Mange emner var til debat, bl.a, betydning af de unges større frihed og selvansvar, bedre og mere sammenhængende vejledning samt vigtigheden af fællesskab på skolerne.
Publikationen Perspektiver på Uddannelse (
www.uvm.dk/08/documents/perspektiver.pdf) blev uddelt ved konferencen.
Læs mere www.uvm.dk/08/vat.htm?menuid=6410
E-post: Maria.Marquard(ät)skolekom.dk
Island

Nye tal fra Islands Statistik om elevers afsluttede eksamen ved 24 års alderen

Den 3. juni udkom en rapport hos Islands Statistik hvor man har undersøgt studie og afsluttede eksamen hos individer som er født i Island året 1982. Ved undersøgelsen støttede man sig til Islands Statistik's register over elever og deres afsluttede eksamen med fokus på hvilke n uddannelse disse individer havde afsluttet i 2006, året da de fyldte 24 år.

En trediedel har ikke afsluttet videreuddannelse ved 24 års alderen
Årgangen 1982 tæller ifl. Islands Statistik 4.352 individer. 2.701 af dem har afsluttet e eller anden uddannelse ifl. Islands Statistik's register over afsluttede eksamen året 2006 eller 62,1% af årgangen. Langt de fleste havde afsluttet videreuddannelse. 
De, som ikke er blevet registreret i noget studie, er 224 eller 5,1% af årgangen og knap en trediedel af årgangen eller 1.427 individer er blevet registreret i en eller anden uddannelse men har ikke afsluttet den. 

Flere kvinder end mænd har afsluttet en eller anden uddannelse
Islands Statistik's tal viser at kvinder er forholdsvis langt flere end mænd i den gruppe som har afsluttet eksamen. 96,5% kvinder  og 93,2% mænd har siddet på skolebænken i Island og 69,7% af kvinderne har afsluttet en eller anden uddannelse mens tallet for mænd er  55%.

Forholdsvis færre afslutter eksamen ude på landet end i hovedstadsområdet
Forholdsvis flere afslutter eksamen i hovedstadsområdet end ude på landet. Stor forskel findes der blandt mænd efter landsdel. Den er lavest på Vestfjordene eller 36,3% men højest i Reykjavik eller 57,2%. Mindre forskel findes der blandt kvinder, de færreste kvinder afslutter eksamen i Sudurnes eller 51,1% mens de fleste kommer fra hovedstadsområdet uden Reykjavik eller 69,8%.

Flere mænd end kvinder afslutter erhvervsuddannelse
Nogle har afsluttet eksamen af flere end en linie og er antal afsluttede uddannelser derfor højere end antal elever. Afsluttet videreuddannelse af boglig linie er om 60% af alle afsluttede videreuddannelser og når man undersøger højeste afsluttede eksamen er det studentereksamen det mest almindelige eksamen som årgangen 1982 afslutter. Seks af hver ti kvinder afslutter eksamen af boglig linie men seks af hver ti mænd afslutter erhvervsuddannelse.

Rapporten findes på Islands Statistik's hjemmeside:
www.hagstofa.is/Utgafur/Utgafur-eftir-efni/Skolamal

Anna Vilborg Einarsdóttir
E-post: anna(ät)frae.is
Mer om: studieavbrott