Ressourcer gemt i netværksdannelser

Udvikling af nye personlige, professionelle netværk er et vigtigt instrument for kompetenceudvikling på arbejdspladserne. Det ved lederne godt, men de benytter det alt for lidt i relation til deres ansatte, lød det i et af indlæggene i Linköping

Spørger man folk på ledelsesniveau, er de ikke i tvivl om værdien af deres personlige, professionelle netværk. Jævnlige kontakter og møder med folk i andre virksomheder og brancher giver blandt andet nye ideer og skaber refleksion over, hvordan de selv griber forskellige udfordringer an i dagligdagen. Samme forventninger om udvikling nærer cheferne til deres medarbejdere, men kun på et forsvindende lille antal arbejdspladser arbejdes der bevidst med netværksdannelser som led i kompetenceudvikling.
Paradokset blev udpeget af Thomas Tydén, der er direktør og professor ved Dalarna Research Institute og Sara Blücher, senior partner i Gullers Grupp Informationsrådgivare, da de præsenterede deres studie af erfaringer med vidensdeling i forskellige netværksdannelser. De har blandt andet studeret et treårigt projekt, Stockholm by iværksatte i 2003 med henblik på at udvikle nye metoder og styrke kompetenceudvikling blandt de tusindvis af ansatte.

Lokale og internationale kontakter

Stockholm-projektet resulterede i, at deltagerne fik en betydeligt større viden om byen generelt, uden for deres egen arbejdsplads. Desuden fik de et større og bredere professionelt netværk, som de fortrinsvis benyttede til vidensdeling. Der blev især etableret lokale fysiske netværk i relation til deltagernes daglige arbejde. Enkelte deltagere fremhævede, at de vigtigste kontakter, de havde etableret under projektet, var placeret i andre organisationer eller virksomheder på nationalt og internationalt plan.
Flere fremhævede den særlige værdi ved virtuelle netværk. Foran computeren og i et måske delvis anonymt forum er det lettere at afsløre sin begrænsede viden inden for et område og søge hjælp hos andre, end når man sidder ansigt til ansigt, lyder ræsonnementet. Men færre benyttede sig af denne form for virtuelle netværk, og det skyldes, at det fysiske møde baner vej for bedre kendskab og større tillid til hinanden, vurderer forskerne.

Innovation savnes

Uanset at det efterspørges blandt medarbejderne, er det helt åbenbart vanskeligt at etablere såkaldt innovative netværk, hvor både kritisk tænkning og afprøvning af flyvske ideer, der måske kan lede til helt nye måder at gøre tingene på, er i højsædet, konstaterer Thomas Tydén og Sara Blücher.
- Det er de samme velkendte ting, der siges, de samme mennesker, de samme problemer. Det, vi behøver, er nye måder at tænke på, lød det blandt andet under evalueringen af Stockholm-projektet.
Trods vanskelighederne ligger kimen til organisations- og kompetenceudvikling i høj grad i netværksdannelser, der bevidst og på forskellige måder understøttes fra ledelsesside, mener forskerne. I en lang række organisationer finder man i dag en erfaring og mangfoldighed, som kan udnyttes langt mere innovativt, hvis man bevidst blander kortene og lader håndværkeren diskutere med juristen, vikaren med den fastansatte og lederen i strandvejsvillaen med indvandreren i det sociale boligkvarter, lyder budskabet.