Förstora eller Förminska
Nyckelord/Keywords
Nyckelordsök
Fritext/Free text
Sök/Search:

Om kunsten at lære og skabe effekt gennem kreativitet og innovation

Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling’s (SCKK) årskonference 2005 om kunsten at lære, skabe effekt, være kreativ og skabe udvikling gennem dialog blev afholdt d. 11. maj i det nye operahus i København. Blandt hovedtalerne var den amerikanske innovationsekspert John Kao, tidligere professor på Harvard Business School, Teaterchef for Det Kongelige Teater, Michael Christiansen, filminstruktør Thomas Winterberg og rektor for den danske filmskole, Poul Nesgaard.
Konferencen, som netop er blevet evalueret, viste sig at være en stor succes, hvilket afspejlede sig i det store fremmøde, hvor omkring 1300 offentligt ansatte fyldte den store operasal, og i den udtalte tilfredshed med arrangementet, som fremgår af den evaluering af konferencen, der netop er foretaget af SCKK.

Krav om fornyelse – globalt og lokalt

Som begrundelse for valg af kreativitet som emne for konference udtalte SCKK-direktør Henrik Hjortdal, at: ”Kreativitet er ikke en luksusdisciplin. Det er det, vi skal leve af i en globaliseret verden, og det er blandt andet også det, vi skal drive fornyelsesprocessserne i den offentlige sektor frem med. Derfor skal vi arbejde systematisk med kreativitet og ikke bare overlade det til tilfældig brainstorm”. Det har derfor været et mål med konferencen at skaffe viden om, hvordan det kreative potentiale kan frigøres i en selv og hos andre.

”Når effekten er en anden” – om at invitere det uventede ind

Foruden hovedtalerne var der workshops med arbejdspladsrelaterede cases inden for 4 forskellige spor. Eet spor var: ”Kunsten at skabe effekt” om hvordan vi måler effekt af kompetenceudvikling i praksis. Et interessant fokus var, om der er andre end de planlagte faktorer på spil, og om de i givet fald kan vise sig at være afgørende, eksemplificeret i workshoppen: ”Når effekten er en anden”, dvs. at der opstår noget uventet eller overraskende. Brugt i forbindelse med forudsætninger for efteruddannelse handler det eksempelvis om, at man udover en systematisk og styret tilgang rettet mod de oprindelige succeskriterier, må være indstillet på at justere og være åben over for den uventede effekt, der opstår, ved at gribe og udvikle den.

Kreativitet kommer ikke af sig selv

Et andet spor var: ”Kunsten at være kreativ”: Kreativitet kommer ikke af sig selv, men kan heller ikke tvinges frem, det er noget, der opstår, hvis rammerne er til det. Her var der workshops om: ”Kreativitet i praksis”, ”Hvordan bliver ideer relevante ?” og ”Kunsten at skabe helheder ud af fragmenter”. Andre emner var: ”Effektivitet og organisationsudvikling i kreative organisationer”, ”Kunsten som inspiration – kunstneren som rollemodel”, ” Toplederens engagement i arbejdet med kompetence- og kvalitetsudvikling”, ”Ledelse af kreative processer” m.fl.

Vi står over for et langsigtet arbejde - med begreber og med praksis

John Kao, der er tidligere jazzpianist, instruktør, iværksætter af flere virksomheder og forhenværende professor i kreativitet og innovation var konferencens helt store inspirator og vidensgenerator. Kao lagde i sit oplæg vægt på, at vi ikke ved nok, og med en overfladisk forståelse af innovation bliver det let teknokratisk.
For eksempel er kreativitet og innovation ikke det samme. John Kao skelner mellem kreativitet, innovation og transformation. Kreativitet er evnen hos individer, grupper eller organisationer til at skabe noget, der er nyt. Innovation handler ud over det at udnytte det nye til et formål, og samtidig om at opnå et aspekt af en ønsket fremtidstilstand, dvs. der må være en vision. Transformation er mere end forandring, som kan gå i alle mulige retninger, det forudsætter en bestemt ønsket retning.
Foruden det begrebslige arbejdet og arbejdet med overhovedet at stille de rigtige sprøgsmål, siger Kao, må der arbejdes langt mere systematisk med kreativitet og innovation i virksomhederne: ” Det er ikke nok med et par møder om året, hvor folk kan udtrykke sig frit. Virksomheder skal få kreativitet og innovation helt ind i den organisatoriske struktur og kultur. De fleste organisationer står på dørtærsklen”.

Om konferencen, herunder kursusmateriale og presseomtale kan hentes på følgende link: www.SCKK.dk | Konference 2005