Presentør: Benny Hemmingsen
Bolsjefabrikken lægger lokaler til forskellige kulturelle arrangementer såsom koncerter, udstillinger, debatter, loppemarkeder, middage, jamsessions, meditationer, cabareter, digt oplæsninger, cykelworkshops, havebrug, beton- og træbyggerier, kærligheder og meget mere.
Helt formelt er vi organiseret som en forening men alle beslutninger tages af et månedligt fællesmøde som fungere som foreningens bestyrelse. Alle aktiviteter i bolsje regi planlægges og udføres af frivillige mennesker der gør det fordi de brænder for det. Trods de mange aktiviteter er det ikke muligt at tjene penge til egen vinding på bolsjefabrikken.
Vi modtager ingen drift støtte da vi ikke ønsker at være i hænderne på andre ind os selv. Vi er derfor gået igang med en storstilet kampagne der skal skrabe 5 millioner kroner sammen så vi kan købe de bygninger som vi hid til har lånt af ejeren. Kampagnen hedder Muliggør og man kan læse meget mere om den og donere penge på www.bolsjefabrikken.nu