Förstora eller Förminska
Nyckelord/Keywords
Nyckelordsök
Fritext/Free text
Sök/Search:

Udviklingsprojekt inden for renovationsbranchen i Øresundsregionen

Nordplus Voksen projekt

Udvikling og afprøvning af efteruddannelsesforløb for ikke faglærte renovationsarbejdere

Projektets målsætning: Udvikling og afprøvning af efteruddannelsesforløb for ikke faglærte renovationsarbejdere på tværs af øresundsregionen. Kurset omfatter en alsidig opkvalificering der kombinerer et alment fagligt og teknisk samt personlighedsudviklende indhold. Målsætning er at oprette netværk på tværs af Øresund og på tværs af virksomheder og faglige organisationer, inddrage uddannelserne på tværs af landene, udvikle og beskrive uddannelsesforløb, som derefter søges godkendt i uddannelsen.

Projektet rummer mange facetter af faglig og kulturel art at det lever op til sin målsætning om alsidig opkvalificering og dermed i sig selv er et konkret bud på implementering af en folkeoplysende kvalitet i uddannelse og efteruddannelse af medarbejdere (her kortuddannede) med et tværfagligt, tværkulturelt og tværnationalt perspektiv. Projektet rummer desuden elementer som er gennemgående/klassiske og helt centrale for udvikling og gennemførelse af udannelse og efteruddannelse til særlige målgrupper, her de kortuddannede.

Projektets arbejdsform: Projektet er organiseret med en styregruppe bestående af virksomhedsrepræsentanter (ledelse og tillidsfolk), uddannelsesinstitutioner og faglige organisationer, et projektsekretariat med projektleder og to medarbejdere og en ekstern evaluator. Arbejdet i projektet formidles løbende, der er eksempelvis nedsat en pressegruppe, oprettet en hjemmeside og udgivet et nyhedsbrev.

Projektets status: I projektet indgår virksomheder (10 med 5 fra hvert land), uddannelsesinstitutioner (2 med 1 fra hvert land) og renovationsarbejdere (i alt 20 med 10 fra hvert land) på begge sider af ’sundet’. Projektet omfatter renovation, herunder afhentning af skrald på genbrugsstationer. Projektet har særligt fokus på arbejdsmiljøspørgsmål idet selve baggrunden for projektet var, at den eksisterende uddannelse ikke i omfang og kvalitet svarede til behovet, hvorfor alt for medarbejdere blev syge i den daglige håndtering af affaldet.
Status på projektet rummer en række initiativer som er opstillet neden for:
1. Der er udarbejdet en analyse på baggrund af interviews med virksomhedsledere, medarbejdere og tillidsrepræsentanter med det formål at finde frem til uddannelsesbehovet og hvad uddannelsen skal indeholde.
2. På baggrund af analysen blev der afholdt et seminar i november måned 2005 med 65 deltagere, som samlede alle parter: virksomheder, uddannelsesinstitutioner, undervisere, mellemledere og tillidsfolk.
3. I februar 2006 tilrettelægges uddannelse (over 3 dage både i Danmark og Sverige) for uddannere af renovationsarbejdere med danske og svenske undervisere (4 svenske og 2 danske), som er vant til at undervise i faglige moduler i ergonomi. Uddannelsen udvikles så den bliver tværfaglig, dvs. med et anderledes indhold og tilrettelæggelse end førhen. Underviserne fremlægger deres egen undervisning på dansk og på svensk sådan at sprogundervisning integreres i forløbet. Sprogundervisningen foregår på Folkeuniversitetet i Malmø.
4. I april starter renovationsarbejderne op som uddannelsesdeltagere på den nye uddannelse for renovationsarbejdere.
5. I maj afholdes et seminar til formidling af de overordnede rammer for arbejdets udførelse til 55 af de involverede i projektet som deltog i seminaret, herunder renovationsarbejdere, styregruppe, virksomheder m.fl.
6. I juni starter de faglige kurser.

Resultat, produkter: Beskrivelse af et 6 ugers uddannelsesforløb der vil kunne bruges såvel i Danmark som i Sverige, tilrettelagt sådan at det der ikke kan fås i det ene land vil kunne hentes i det andet(jf nordisk aftale) rettet mod kortuddannede på miljø og arbejdsmiljøområdet. Video til undervisning i arbejdsmiljø er udarbejdet, den søges godkendt i uddannelsessystemet som et tilbud til AMU.

Løbende spredning af resultater:
• Uddannelsen er blevet omtalt i Københavns radio, og der er udarbejdet et Nyhedsbrev som udkommer i maj 2006 (de faglige organisationer og virksomheder er med i pressgruppen).
• Der er oprettet en hjemmeside med det formål at kunne udveksle uddannelsessystemer på tværs af landegrænser.
• Der er stor social aktivitet i projektet for alle, og det er eksempelvis bestemt, at renovationsarbejderne når de er praktik i det andet land inviteres ind i familierne el. tilsvarende, sådan at de kommer tættere på dagligdagen.
• Der har været afholdt kulturarrangement for styregruppen med operabesøg m.m. i begge lande.
• Der vil foreligge en projektevaluering fra ekstern evaluator.

Tidsperiod: 2005-2007

Huvudansvarig: Fagligt Internationalt Center for Uddannelse – FIC, Danmark

Kontaktuppgifter: lene.rosfort(ät)fic.dk