Förstora eller Förminska
Nyckelord/Keywords
Nyckelordsök
Fritext/Free text
Sök/Search:

Komparativt studium i de nordiske lande - Voksnes læring i arbejdslivet

Initierat av Styregruppen for Voksnes Læring SVL under Nordisk Ministerråd

Styregruppen for Voksnes Læring SVL under Nordisk Ministerråd har besluttet at igangsætte et komparativt studie i de nordiske lande om voksnes læring i arbejdslivet. Studiet omfatter Norge, Sverige, Finland, Danmark og Island samt selvstyreområderne Grønland, Færøerne og Åland.

NORDISK FORSKNING OM VOKSNES LÆRING I ARBEJDSLIVET
Danmarks Pædagogiske Universitet står som ansvarlig for projektet, der gennemføres med Steen Høyrup som projektleder for projektet i samarbejde med amanuensis Mette Iversen og professor Knud Illeris i regi af DPU’s forskningsprogram: Kompetenceudvikling for unge og voksne, Learning Lab Denmark, DPU.
Forskere fra to udvalgte Nordiske lande står for planlægning, koordinering og organisering af undersøgelsen. Danmark og Sverige varetager denne opgave. Fra Svensk side deltager Professor Per-Erik Ellström, leder af Centre for Studies of Humans, Technology and Organization (CMTO) Linköping University.
Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med det danske undervisningsministerium ved kontorchef Peter Høier og fuldmægtig Annelise Hauch - Kontor for livslang læring.

LÆRING I ARBEJDSLIVET - KORTLÆGNING AF ’BEST PRACTICE’
Det overordnede formål med projektet - den komparative undersøgelse - er at kortlægge best practice på området, med henblik på at sikre vidensspredning, således at det gode eksempel kan være til inspiration for igangsætning af yderligere initiativer i de nordiske lande.

Mål for projektet er således:
- At skabe vidensdeling blandt de nordiske forskere – og forskere og praktikere indbyrdes – inden for dette felt af praksisrelateret pædagogisk viden inden for læring i arbejdslivet. Vidensspredning skal bidrage til ovennævnte inspiration.
- At forbedre og udvikle anvendelsen af forskningsbaseret viden om metoder og muligheder for arbejdspladsbaseret læring, af såvel uddannelsesledere og lærere i uddannelsesinstitutioner, som uddannelsesansvarlige, arbejdsledere og vejledere på arbejdspladser i de nordiske lande.

Undersøgelsen har karakter af et udredningsarbejde med vidensopsamling inden for forskning i norden om voksnes læring i arbejdslivet, idet undersøgelsen ikke indebærer, at der skal igangsættes ny empirisk forskning på feltet. Der fokuseres på ny og igangværende forskning i de nordiske lande, hvor konkrete forskningsprojekter udvælges inden for nærmere præciserede forskningsmæssige temaer vedrørende voksnes læring.

DET KOMPARATIVE PERSPEKTIV
giver mulighed for en sammenligning af forskellige læringsstrategier, læringsmiljøer og læreprocesser, med henblik på at fremhæve styrker, svagheder og potentialer i forskellige tilgange til, og former for, læring hos voksne. De nordiske lande har mulighed for at lære af hinanden inden for området kompetenceudvikling, og i et globalt perspektiv kan projektet bidrage til at skabe en nordisk forskningsbaseret indsigt i kompetenceudviklingens væsen, hvor perspektivet er læring i arbejdslivet og den heri liggende relation til uddannelsessystemet.

PUBLIKATION OG FORMIDLING
Til projektet er knyttet en formidlingsfunktion. Der udarbejdes en publikation med baggrund om nordisk forskning i arbejdslivet, case beskrivelser fra de nordiske lande, tværgående tematiske beskrivelser, eks.”teori praksis problematikken” samt konklusioner og anbefalinger, bl.a. om modeller og metoder til god praksis for arbejdspladsbaseret læring. Publikationen er et væsentligt element i formidlingen. Herudover består formidlingen i, at sammenhængen mellem forskerverdenen og den pædagogiske praksis er søgt styrket gennem opstilling af kriterier for udvælgelse af forskningsprojekter/case studier, en løbende information om projektet til den pædagogiske verden gennem samarbejdet med NVL, og en afsluttende formidling, dels gennem en rapportering, men også løbende formidling gennem andre kanaler som nyhedsbreve, afholdelse af nordisk forskerseminar med deltagelse af forskere og prakti-kere, m.v.

SAMARBETET MED NVL
Arbejdet med at identificere relevante forskningsprojekter har som fundament det arbejde, der allerede er udført inden for feltet af de respektive landes NVL koordinatorer. Den løbende formidlingsfunktion varetages af den danske NVL koordinator i samarbejde med Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitet, projektkoordinationen, de forskere som leverer case beskrivelserne, de nordiske NVL koordinatorer og NVL.

Projektet er planlagt til at starte i november 2005 og være afsluttet med udgangen af 2006. Der er afsat 700.000 kr. til gennemførelse af projektet hertil kommer yderligere 100.000 kr. til formidling.

Huvudansvarig: Danmarks Pædagogiske Universitet

Kontaktuppgifter: Amanuensis Mette Iversen, mettei(ät)dpu.dk