Den danske kvalifikationsramme for livslang læring er en samlet, systematisk og niveaudelt oversigt over offentligt godkendte grader og uddannelsesbeviser, der kan erhverves inden for det danske uddannelsessystem – fra folkeskoleniveau til universitetsniveau samt inden for voksen- og efteruddannelsesområdet.
Kvalifikationsrammen indeholder otte niveauer. Graderne og uddannelsesbeviserne er indplaceret på et af disse otte niveauer ud fra det læringsudbytte, som uddannelserne giver i form af viden, færdigheder og kompetencer. Hvert niveau referer til et niveau i den Europæiske kvalifikationsramme.
Kvalifikationsrammen for livslang læring understøtter gennemsigtigheden i uddannelsessystemet og fremmer mulighederne for mobilitet og livslang læring.
Om den danske kvalifikationsramme: www.iu.dk/dokumentation/kvalifikationsrammer