Uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og diplomingeniør har fået markant flere ansøgninger per 15. marts end sidste år. Dermed fortsætter den positive udvikling fra 2009. Der er markant flere kvote 2 ansøgere end sidste år. Den store stigning i søgningen skyldes primært, at flere mænd har søgt ind på uddannelserne. Kvinderne er stadig i overtal på de fleste uddannelser, men for eksempel har der på uddannelserne til lærer og pædagog været en markant stigning i andelen af mandlige ansøgere. Andelen af mandlige ansøgere er på uddannelsen til pædagog således steget fra 23 til 28 procent og på læreruddannelsen fra 37 til 43.
Læs mere: Uvm.dk