Förstora eller Förminska
Nyckelord/Keywords
Nyckelordsök
Fritext/Free text
Sök/Search:

Kulturarvens muligheder i almen kompetenceudvikling

Nordplus Voksen -projekt

Projektet Kulturarvens muligheder i almen kompetenceudvikling er i fuld gang. Mindlerne anvendes til at kortlægge nordiske kulturarvsinstitutioners pædagogiske virksomhed og på basis af en sammenligning og analyse vurdere kulturarvsinstitutioners muligheder i udviklingen af voksnes samfunds-, särligt arbejdsmarkedsrelevante kundskaber og kompetencer. Disse skal sættes i forhold til udpegede nordiske og europæiske nøglekompetencer og kundskaber. I kortlægningen vil indgå arkiv- og museumsinstitutioner samt universiteter, der repræsenterer de nordiske lande bredt.

Vi er ved at kortlægge såkaldte arbejdsmarkedsrelevante kompetencer ved kulturarvsinstitutioner i Norden. Dette gør vi hovedsagelig ved at anvende pædagogisk materiale, som er tilgængelig via kulturarvsinstitutionernes hjemmesider. Desuden består projektet af 2 hoved cases - Islands Nationalarkiv og Kalmar läns museum.

Den 4. februar til den 10. februar opholdt jeg mig ved Islands Nationalarkiv i Reykjavik, hvor jeg fulgte et projekt, der handlede om, hvordan særligt arbejdsløse kvinder fra fiskeindustrien bliver omskolet til at arbejde med historiske databaser. Det var et meget udbytterigt ophold, som viste præcis det, vi er ude efter – nemlig hvodan kulturarvssektoren kan være med til at udvikle kompetencer til nytte for arbejdsmarkedet generelt og ikke bare til nytte for kulturarvssektoren. I dette tilfælde var der i særlig grad tale om en udvikling af kvindernes digitale kompetencer, som ikke blot kommer dem til nytte ved arbejdet med historiske databaser men være dem til nytte også i forbindelse med mange andre typer af jobs inden for alle mulige sektorer.

Den 23. maj til den 28. maj studerede jeg Kalmar läns museum og deres pædagogiske virksomhed for voksne, som er spredt ud i länet. Museet er kendt for deres såkaldte tidsrejser og events, hvor kulturarven sættes i forbindelse med mange forskellige typer af begivenheder, som ikke nødvendigvis i første omgang har noget med historie som sådan at gøre. Jeg forventer mig nok her i første omgang, at der bliver tale om kompetenceudvikling inden for området af for eksempel interkulturelle og intersociale kompetencer.

Vi arbejder også på en rapport og planlægger, som beskrevet i i projektansøgningen, et møde mellem nordiske kulturarvsinstitutioner i Östersund til november.

Nyheder om projektet offentliggøres på Nordisk Center for Kulturarvspædagogiks hjemmeside og i NCKs nyhedsbrev, som udkommer én gang pr. måned.

Kontaktuppgifter: Lasse Sonne; lasse.sonne@jamtli.com